🤔 Glæde, lykke, sundhed: 1. Indre fred. 2. At få tilfredsstillelse ved at hjælpe og være en støtte for Andre. Relationer. 12R.tv❌✅ Jeg ønsker Dig, Mig selv og Andre, at Vi hver især i slutningen af næste år kunne sige: “2022 var det bedste år i mit liv 🙂👍”. Marcin Ellwart
Lykke
positiv emotion, følelse eller tanke
Lykke er en individuel (mental eller emotionel) proces af forbigående tilstande af positive tanker eller følelser af varierende intensitet og stabilitet. [1]
Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke.
Lykke kan anses for at være en komponent i subjektiv velvære[2][3][4]. Andre behagelige følelser er glæde, opstemthed, tilfredshed, stolthed, hengivenhed og ekstase.[5]
Størrelsen af lykkefølelsen er til en vis grad afhængig af individets sensitivitet og er dermed et temperamentsspørgsmål, som er forbundet med personlighedstrækkene.[kilde mangler] Nogle har et stabilt følelsesliv, uanset hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted midt imellem.
Mennesker, der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig – alt andet lige – mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.[kilde mangler]
Nogle forskere har argumenteret for at lykkefølelsen er adaptiv, således at folk, der for eksempel vinder i et lotteri, over tid ikke vil være lykkeligere end almindelige folk.[6]
Når folk selv vurderer deres lykke, så var danskere de lykkeligste folk i Europa ifølge en undersøgelse fra Cambridge Universitet, rapporteret i 2007.[7] Også forskere fra Michigans Universitet satte danskere øverst i en global undersøgelse fra 2008.[8]
Wikipedia.org:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Lykke
Maslows behovspyramide
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske behovspyramide (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
Fysiske behov
Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i forplantningsøjemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er dækket, melder behovene på det næste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov.
Behov for sikkerhed
Det næste niveau rummer de sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt. Det kan være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu bruger meget energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste niveau.
Sociale behov
Her finder man de sociale behov for fællesskab, kærlighed, venskab samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskollegaer, men også som borger i samfundet.
Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Som eksempel kan nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. For en person med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov for at føle sig anerkendt på trods af sin funktionsnedsættelse. Dette indebærer fx en relation til det pædagogiske arbejde der er præget af ligeværd og gensidig respekt.
Behov for agtelse
På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed. De behov bliver dog først påtrængende når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.
Behov for selvrealisering og åndelighed
På det øverste niveau har man kræfter til at få dækket behovene for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner i form af selvrealisering, eller at opnå såkaldte åndelige oplevelser eller åbenbaringer. Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.
Samvirke mellem behovene
Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket. Disse behov kaldes også homøostatiske, fordi de opstår, når personens homøostase/ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når homøostasen er genoprettet.
De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Maslows_behovspyramide
Jeg anbefaler musikvideoklip online (YouTube.com) – index: 7hi7.com/music, o5go.com, 12R.TV/music, 0-zz.com
Dansk (sprog)
nordisk sprog
Dansk er et nordgermansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Foruden Danmark tales dansk også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt på Færøerne og Grønland [1]. Dansk er tæt forbundet med norsk. Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.
Et kendetegn ved dansk er stød, men sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Dansk_(sprog)
Danmark
nordeuropæisk land
Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og grænser til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre i indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelende kaldes Rigsfællesskabet). Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord- og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 43.094 km², heraf er vandarealet på 700 km²; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.573 km².
De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534–36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).
- januar 2020 var folketallet 5.822.763. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den forventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960’erne i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark. 1. januar 2020 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 807.000 personer, svarende til 13,9 % af den samlede befolkning.
Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.
Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 2.218,3 milliarder kr. i 2018 (382.900 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor 80 % af de beskæftigede arbejder.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Danmark