![\"\"](\"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-content\/uploads\/sites\/211\/2022\/01\/Maslows_Behovspyramide_fikset_grammatik.svg-1.png\")
<\/figure>\n\n\n\nMaslows behovspyramide<\/h2>\n\n\n\n
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den s\u00e5kaldte maslowske behovspyramide (se figuren). Hans p\u00e5stand er, at behovene m\u00e5 opfyldes nedefra i pyramiden. Man m\u00e5 alts\u00e5 have d\u00e6kket behovet for mad, vand, varme osv., f\u00f8r man kan g\u00e5 i gang med at d\u00e6kke behovet for fysisk og social sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n
Fysiske behov<\/p>\n\n\n\n
Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af f\u00f8de, vand og luft, men ogs\u00e5 behov for s\u00f8vn, fysisk bev\u00e6gelse, udt\u00f8mning af affaldsstoffer og sex. Sex indg\u00e5r dog kun i forplantnings\u00f8jemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. F\u00f8rst n\u00e5r disse behov er d\u00e6kket, melder behovene p\u00e5 det n\u00e6ste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller t\u00f8rstig, t\u00e6nker man ikke p\u00e5 andet, og man er ikke motiveret for at f\u00e5 tilfredsstillet andre behov.<\/p>\n\n\n\n
Behov for sikkerhed<\/p>\n\n\n\n
Det n\u00e6ste niveau rummer de sikkerhedsm\u00e6ssige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige n\u00f8dvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og frav\u00e6r af angst og frygt. Det kan v\u00e6re en person, der har pr\u00f8vet sult og n\u00f8d, og som nu bruger meget energi og tid p\u00e5 at sikre sig og sin familie. F\u00f8rst n\u00e5r behovene p\u00e5 f\u00f8rste niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem p\u00e5 n\u00e6ste niveau.<\/p>\n\n\n\n
Sociale behov<\/p>\n\n\n\n
Her finder man de sociale behov for f\u00e6llesskab, k\u00e6rlighed, venskab samt behovet for tilh\u00f8rsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om at f\u00f8le sig accepteret af sine n\u00e6re omgivelser, familie, naboer og arbejdskollegaer, men ogs\u00e5 som borger i samfundet.<\/p>\n\n\n\n
Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indg\u00e5 i positive relationer til andre mennesker. Som eksempel kan n\u00e6vnes barnet, der har behov for at f\u00f8le sig elsket af sine for\u00e6ldre. For en person med psykisk funktionsneds\u00e6ttelse g\u00e6lder det, at han eller hun har behov for at f\u00f8le sig anerkendt p\u00e5 trods af sin funktionsneds\u00e6ttelse. Dette indeb\u00e6rer fx en relation til det p\u00e6dagogiske arbejde der er pr\u00e6get af ligev\u00e6rd og gensidig respekt.<\/p>\n\n\n\n
Behov for agtelse<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og v\u00e6rdighed. De behov bliver dog f\u00f8rst p\u00e5tr\u00e6ngende n\u00e5r behovene p\u00e5 de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.<\/p>\n\n\n\n
Behov for selvrealisering og \u00e5ndelighed<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 det \u00f8verste niveau har man kr\u00e6fter til at f\u00e5 d\u00e6kket behovene for at virkeligg\u00f8re sine m\u00e5l, at realisere medf\u00f8dte eller senere erhvervede evner i form af selvrealisering, eller at opn\u00e5 s\u00e5kaldte \u00e5ndelige oplevelser eller \u00e5benbaringer. Folk, som har f\u00e5et d\u00e6kket behovene p\u00e5 de fire foreg\u00e5ende niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der s\u00f8ger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.<\/p>\n\n\n\n
Samvirke mellem behovene<\/p>\n\n\n\n
Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som s\u00e5kaldte mangelbehov, der opst\u00e5r, n\u00e5r organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foreg\u00e5r, indtil behovet er d\u00e6kket. Disse behov kaldes ogs\u00e5 hom\u00f8ostatiske, fordi de opst\u00e5r, n\u00e5r personens hom\u00f8ostase\/ligev\u00e6gt er forstyrret, og fordi de forsvinder, n\u00e5r hom\u00f8ostasen er genoprettet.<\/p>\n\n\n\n
De to \u00f8verste niveauer ans\u00e5 Maslow for at v\u00e6re fyldt af v\u00e6kstbehov. Mangelbehovene kan m\u00e6ttes, og p\u00e5 den m\u00e5de st\u00e5r de i mods\u00e6tning til de to \u00f8verste behovsplaner, som ikke kan m\u00e6ttes. Mangelbehovene er normalt de st\u00e6rkeste, og det betyder, at behovene for selvh\u00e6vdelse og for selvrealisering tr\u00e6der i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er d\u00e6kket.<\/p>\n\n\n\n
https:\/\/da.m.wikipedia.org\/wiki\/Maslows_behovspyramide<\/a><\/p>\n\n\n\n Jeg anbefaler musikvideoklip online (YouTube.com) – index: 7hi7.com\/music<\/a>, o5go.com<\/a>, 12R.TV\/music<\/a>, 0-zz.com<\/a><\/p>\n\n\n\n nordisk sprog<\/p>\n\n\n\n Dansk er et nordgermansk sprog af den \u00f8stnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er st\u00e6rkt p\u00e5virket af plattysk. Foruden Danmark tales dansk ogs\u00e5 i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland [1]. Dansk er t\u00e6t forbundet med norsk. B\u00e5de dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.<\/p>\n\n\n\n Et kendetegn ved dansk er st\u00f8d, men s\u00f8nderjysk og dialekterne p\u00e5 Lolland og Falster mangler til dels st\u00f8d. P\u00e5 bornholmsk mangler det ganske.<\/p>\n\n\n\n https:\/\/da.m.wikipedia.org\/wiki\/Dansk_(sprog)<\/a><\/p>\n\n\n\n nordeurop\u00e6isk land<\/p>\n\n\n\n Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suver\u00e6n stat, der ligger som den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og gr\u00e6nser til Tyskland mod syd. Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne indg\u00e5r ogs\u00e5 i den danske stat som rigsdele med selvstyre i indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelende kaldes Rigsf\u00e6llesskabet). Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nords\u00f8en), Skagerrak og Kattegat p\u00e5 vest-, nord- og \u00f8stsiden af Jylland, Kattegat og \u00d8sters\u00f8en nord og syd for de danske \u00f8er. Danmark best\u00e5r af halv\u00f8en Jylland og 443 navngivne \u00f8er, sm\u00e5\u00f8er og holme, med de st\u00f8rste \u00f8er Sj\u00e6lland, N\u00f8rrejyske \u00d8 og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav h\u00f8jde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal p\u00e5 43.094 km\u00b2, heraf er vandarealet p\u00e5 700 km\u00b2; det samlede areal inklusive Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne er 2.210.573 km\u00b2.<\/p>\n\n\n\n De tidligste sikre tegn p\u00e5 menneskelig tilstedev\u00e6relse i dagens Danmark er fra den \u00e6ldre stenalder for ca. 10.000 \u00e5r siden. Landets tidlige historie er pr\u00e6get af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opl\u00f8sningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534\u201336, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De f\u00f8lgende \u00e5rhundreder blev pr\u00e6get af svenskekrigene, der efterh\u00e5nden f\u00f8rte til Danmarks tab af Sk\u00e5nelandene. Forfatningsm\u00e6ssigt blev det hidtidige adelsv\u00e6lde i 1660 afl\u00f8st af enev\u00e6lden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repr\u00e6sentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig \u00f8konomisk v\u00e6kst. Tyskernes bes\u00e6ttelse af Danmark under 2. verdenskrig f\u00f8rte til en udenrigspolitisk nyorientering, s\u00e5 Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).<\/p>\n\n\n\n Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.<\/p>\n\n\n\n Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt p\u00e5 2.218,3 milliarder kr. i 2018 (382.900 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor 80 % af de besk\u00e6ftigede arbejder.<\/p>\n\n\n\n https:\/\/da.m.wikipedia.org\/wiki\/Danmark<\/a><\/p>\n\n\n\n 7hi7.com<\/a> – 12R.tv \u274c\ufe0f\u2705\ufe0f<\/a><\/p>\n<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Lykke positiv emotion, f\u00f8lelse eller tanke Lykke er en individuel (mental eller emotionel) proces af forbig\u00e5ende tilstande af positive tanker eller f\u00f8lelser af varierende intensitet og stabilitet. [1] Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke. Lykke kan anses for at v\u00e6re en komponent i subjektiv velv\u00e6re[2][3][4]. Andre behagelige f\u00f8lelser er gl\u00e6de, opstemthed, tilfredshed, stolthed, hengivenhed og ekstase.[5] St\u00f8rrelsen af lykkef\u00f8lelsen er til en vis […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-1","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da-dk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1\/revisions\/54"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/7hi7.com\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Dansk (sprog)<\/h2>\n\n\n\n
Danmark<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n\n\n\n