metode til anskaffelse af objektiv kundskab<\/p>\n\n\n\n
Videnskab<\/strong>\u00a0er en metode for\u00a0objektiv\u00a0fremskaffelse af viden, samt betegnelsen p\u00e5 den viden, som er fremskaffet ved hj\u00e6lp af en\u00a0videnskabelig metode.<\/p>\n\n\n\n Den moderne videnskab regnes for at have haft sit gennembrud i\u00a01600-tallet\u00a0med den\u00a0den videnskabelige revolution, hvor der via de metoder der var blevet anvendt i naturfilosofien siden\u00a0Archimedes\u00a0s\u00f8gtes\u00a0empirisk\u00a0viden i stedet for blot at s\u00f8ge at opn\u00e5 viden via\u00a0religion.<\/p>\n\n\n\n Der findes mange forskellige videnskabelige metoder, hvilket har flere \u00e5rsager. Dels er der forskellige vidensomr\u00e5der, som giver forskellige muligheder for at opn\u00e5 viden. Et eksempel er forskellen p\u00e5 de videnskaber, der besk\u00e6ftiger sig med naturen, og de der besk\u00e6ftiger sig med mennesket og kulturen. I mods\u00e6tning til naturens faste love antages det ofte at mennesket kan tr\u00e6ffe frie valg, og at der derfor er stor forskel p\u00e5 de to omr\u00e5der. I dag skelner man ofte overordnet mellem tre hovedeomr\u00e5der, nemlig naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, hvor naturvidenskaben oftest leder efter lovm\u00e6ssigheder mens humaniora prim\u00e6rt “tolker” menneskelige udtryk i sprog, kunst, religion, filosofi osv. Samfundsvidenskab ligger et sted imellem de to, idet man dels s\u00f8ger at forst\u00e5 generelle tendenser ved kvantitative metoder, og dels s\u00f8ger at tage udgangspunkt i menneskers forestillinger ved kvalitative metoder.<\/p>\n\n\n\n Udover vidensomr\u00e5dernes karakter, spiller det ind for valget af metode, hvad der er hensigten med de enkelte forskningsprojekter. Et eksempel fra samfundsvidenskaben i forbindelse med et folketingsvalg kunne v\u00e6re, at der \u00f8nskes en afklaring af, hvilket uddannelses- og indkomstniveau folk der stemte p\u00e5 socialdemokratiet generelt har. Dette kan klares ved en kvantitativ skemaunders\u00f8gelse. Der kan ogs\u00e5 \u00f8nskes en afklaring af, hvad det var, som fik folk til at give socialdemokratiet deres stemme. Her kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at lave en skemaunders\u00f8gelse, da det kan v\u00e6re, at \u00e5rsagen endnu ikke er kendt, og denne derfor ikke kan skrives p\u00e5 skemaet som svarmulighed. I s\u00e5 fald kan der laves interviewunders\u00f8gelser, hvor man s\u00f8ger at sp\u00f8rge ind til og forst\u00e5, hvad der har v\u00e6ret folks grunde til at stemme, som de har gjort. Endeligt kan man v\u00e6re optaget af, hvorvidt socialdemokratiets politiske forslag vil gavne menneskers frie og lige udfoldelse i samfundet. Det vil kr\u00e6ve en kritisk analyse, med en r\u00e6kke normative afklaringer og fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 forskellige faktores samspil.<\/p>\n\n\n\n Endelig har forskellige forskere forskellige videnskabsidealer og de er herudover i mere eller mindre grad p\u00e5virket af den vidensskabskultur, som hersker blandt kollegaer samt evt. de krav, som stilles til vidensformen fra offentligheden, politikere, virksomheder eller hvem der har efterspurgt og\/eller skal anvende forskningen. En gruppe videnskabsm\u00e6nd kan f.eks. v\u00e6re optaget af, at al videnskab skal kunne s\u00e6ttes p\u00e5 logiske formler. Eller hvis viden skal anvendes i TV, er det godt med modeller og tal, som g\u00f8r tingene mere entydige og lette at forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Ofte siger man, at forskning grundl\u00e6ggende fremkommer ved at forskere lancerer\u00a0teorier\u00a0eller\u00a0hypoteser\u00a0for at forklarer et eller flere f\u00e6nomener. Disse efterpr\u00f8ves i forhold til observationer (“empiri”). Hvis teorien kan forklare observationerne, er teorien styrket; hvis observationerne modsiger teorien, m\u00e5 teorien forkastes eller modificeres. Strengt talt kan man ikke sige at noget kan v\u00e6re “videnskabeligt bevist”, kun at det er videnskabeligt sandsynliggjort, da der indtil videre ikke er nogen observationer der modbeviser teorien. Derfor p\u00e5st\u00e5r videnskabsfolk ikke at de besidder “Sandheden” for al fremtid, bare at videnskaben til enhver tid har de mest\u00a0plausible, trov\u00e6rdige og mest modsigelsesfrie viden p\u00e5 sit fagfelt. Denne beskrivelse er dog mest rammende for naturvidenskaben, og selv i forhold til dette omr\u00e5de, vil nogen h\u00e6vde, at denne beskrivelse reelt ikke indfanger, hvad der er p\u00e5 spil i den videnskabelige praksis.<\/p>\n\n\n\n