Menneske som medlem af det menneskelige samfund; Almindeligt navn p\u00e5 Homo sapiens<\/p>\n\n\n\n
Mennesket\u00a0(Homo sapiens) er den eneste nulevende\u00a0art\u00a0af sl\u00e6gten\u00a0Homo. Mennesket er karakteriseret ved den store\u00a0hjerne\u00a0og den oprette gang p\u00e5 to ben, der er unikt blandt\u00a0primaterne. Ligesom deres n\u00e6rmeste sl\u00e6gtning\u00a0chimpansen\u00a0er mennesket\u00a0alt\u00e6dende. Det\u00a0videnskabelige navn\u00a0Homo sapiens\u00a0blev givet af\u00a0Carl von Linn\u00e9\u00a0i 1758 og betyder “det t\u00e6nkende menneske”. Mennesket er\u00a0Jordens\u00a0mest udbredte art af\u00a0pattedyr. Siden 1800 er\u00a0antallet af mennesker\u00a0steget fra en milliard til over syv milliarder.[2][3]\u00a0Den samlede\u00a0biomasse\u00a0af alle mennesker p\u00e5 Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen.[4]\u00a0Ordet “menneske” anvendes ofte som mods\u00e6tning til “dyr”, uanset de store\u00a0biologiske\u00a0ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.<\/p>\n\n\n\n
Mennesket har ca. 1,8 m2\u00a0hud, ca. 600\u00a0muskler, 206\u00a0knogler, over 100 led, 90.000 km\u00a0vener,\u00a0arterier\u00a0og\u00a0kapill\u00e6rer\u00a0samt 13\u00a0milliarder\u00a0nerveceller. Hvert\u00a0minut\u00a0hele livet igennem pumpes 4-6\u00a0liter\u00a0blod\u00a0gennem\u00a0hjertet. Mennesket har ca. 25\u00a0billioner\u00a0r\u00f8de\u00a0blodlegemer\u00a0som hver er ca. 0,007\u00a0mm\u00a0i\u00a0diameter. Deres samlede overflade menes at v\u00e6re ca. 1.300 m\u00b2.\u00a0Hjernen\u00a0vejer gennemsnitligt 1.350\u00a0gram. Mennesket har op til fem millioner h\u00e5r.[5]<\/p>\n\n\n\n